Kraniosakralterapi

Kraniosakralterapi (KST) er en nænsom behandlingsform med fokus på kranio-sakral rytmen (cerebrospinalvæskens frie gennemstrømning fra kranie til korsben).
Behandlingen har en dybtgående virkning på krop og sind. Behandlingen er rettet mod centralnervesystemet, som består af hjernen og rygmarven og afgrænses af kraniet og korsbenet (sacrum) – heraf navnet kraniosakralterapi.

Formålet med kraniosakralterapi er at påvirke kroppen til selvhelbredelse

Under en behandling reguleres kraniosakralrytmen og klienten vil befinde sig i en afslappet tilstand. Eventuelle blokeringer kan fjernes og den øgede væske-gennemstrømning vil styrke centralnervesystemet. Den positive virkning af KST behandling er at det frigør eventuelle spændinger i leddene mellem knoglerne,
afspænder i de stærke membraner, som holder hjernen på plads, og forbedrer cirkulationen af både hjernevæsken og blodet.

Hvor er kraniosakralbehandling særligt velegnet?

En kraniosakralbehandling kan være velegnet til en del fysiske og psykiske problemer:

Stress og stressrelaterede sygdomme
Problemer i sanseapparat og bevægeapparat
Efterbehandling efter trafikulykker eller operationer
Bidproblemer eller kæbeledsproblemer
Indlæringsproblemer og ordblindhed
Angstproblemer og visse depressive tilstande

%d bloggers like this: